Indholdsaggregater Indholdsaggregater
Tilbage

Den internationale menneskerettighedsdag

Udtalelse fra Anders Samuelsen, Danmarks udenrigsminister og formand for Europarådets ministerkomité
Ministerkomitéens formandskab Strasbourg 10. december 2017
  • Diminuer la taille du texte
  • Augmenter la taille du texte
  • Imprimer la page
  • Imprimer en PDF
Anders Samuelsen

Anders Samuelsen

”I dag fejrer vi Den internationale menneskerettighedsdag. Respekten for menneskerettighederne har gjort betydelige fremskridt siden vedtagelsen af Den Universelle Menneskerettighedserklæring i 1948. Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har spillet en afgørende rolle for at beskytte de individuelle menneskerettigheder og for at sikre, at alle kan leve et liv i værdighed.

Hver gang tortur og anden mishandling finder sted, krænkes den menneskelige værdighed. Desværre er menneskerettighedskrænkelserne stadigvæk almindelige i og uden for Europa. De kan antage mange former, det være sig forsætlige voldshandlinger, tilbageholdelse af personer under uværdige forhold eller grov forsømmelighed. Krænkelserne kan forekomme hvor som helst: på politistationer, i fængsler, på psykiatriske hospitaler, på opholdscentre for socialt udsatte eller indvandrere.  Det kræver et ihærdigt og ubetinget engagement fra alle regeringer for under enhver omstændighed at føre en ”nultolerancepolitik” over for tortur og andre former for mishandling, for at bekæmpe overbefolkning i fængslerne, for at forbedre de almindelige forhold i fængslerne, for at sikre ordentlig behandling af patienter på psykiatriske sundhedsinstitutioner og for at respektere værdigheden af personer tilbageholdt i henhold til udlændingelovgivningen.

I tre årtier er Europarådets kamp mod tortur blevet ført af dets Komité for Forebyggelse af Tortur. På tilsvarende vis har det også længe været en prioritet for Danmark at bekæmpe tortur. Vi er stolte og beærede over at videreføre disse bestræbelser under det Danske Formandskab for Europarådets Ministerkomité. Kun ved samlede kræfter vil vi være i stand til at udrydde denne plage. 

Af denne grund skal vi i dag ikke kun fejre, hvad vi hidtil har opnået. Denne dag skal også være en opfordring til at yde, hvad der stadigvæk trænger til at blive gjort. Danmark vil fortsat stå i front for at bekæmpe tortur og for at sikre, at stærke og relevante internationale institutioner kæmper for menneskerettighederne.”


Strasbourg (Lobby of the Committee of Ministers, 1pm) 17 January

Council of Europe Raoul Wallenberg Prize Award ceremony

       

galleries link