Indholdsaggregater Indholdsaggregater
Tilbage

Udvidelse af rettigheder, ansvar og status til familier af samme køn: tendenser gennem Europa

Ministerkomiteen Strasbourg 1. marts 2018
  • Diminuer la taille du texte
  • Augmenter la taille du texte
  • Imprimer la page
  • Imprimer en PDF
Udvidelse af rettigheder, ansvar og status til familier af samme køn: tendenser gennem Europa

Medlemmer af Europarådets parlamentariske forsamling, officielle regeringsrepræsentanter, ikkestatslige organisationer og uafhængige fagfolk mødes i København, Danmark, den 2. marts 2018 til en konference for at drøfte ligestilling og lige rettigheder i privat- og familieliv for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI).

Konferencen organiseres i et samarbejde mellem Det danske formandskab for ministerkomitéen, Folketinget og Den parlamentariske  forsamlings komité for lighed og ikkediskriminering.

Konferencen åbnes af formanden for den danske delegation ved Europarådets parlamentariske forsamling, hr. Michael Aastrup Jensen. Fr. Karen Ellemann, Danmarks minister for ligestilling, og fr. Gabriella Battaini-Dragoni, Europarådets vicegeneralsekretær, vil holde åbningstaler, og fr. Katherine Zappone, Irlands minister for børne- og ungdomssager, holder en keynote-tale.

Halvdagskonferencen vil fokusere på debatten om ligestilling og lige rettigheder for LGBTI-personer i Europarådets medlemsstater angående privat- og familieliv, eksempelvis: Hvilke former for partnerforhold mellem personer af samme køn anerkendes der?  Hvilke rettigheder giver disse forhold? Hvordan anerkendes partnerforhold og ægteskaber indgået i udlandet af national lovgivning? Hvilke procedurer skal der følges for at sikre, at begge forældre i et par af samme køn anerkendes som lige forældre? Hvilke problemer opstår der for børn, når forældre ikke anerkendes på lige fod? Er den nuværende situation tilfredsstillende?

Til konferencen blev der fremstillet en brochure af professor Kees Waaldijk om ”Udvidelse af rettigheder, ansvar og status til familier af samme køn: tendenser gennem Europa”.


       

galleries link